buy a fake id reddit
Seneste analyser og kommentarer

af Khaled Abu Toameh  •  18. Marts 2019

  • I stedet for at føre palæstinenserne frem mod demokrati har Det Palæstinensiske Selvstyre og Hamas valgt den totalitære model som metode til at regere over deres befolkninger. Pro-Abbas-demonstrationerne, som er organiseret af Fatah på Vestbredden, minder om diktaturerne i den arabiske verden, som sender deres loyale tilhængere ud i gaderne for at ytre deres støtte til regenten. De Hamas-sponsorerede anti-Abbas-demonstrationer i Gazastriben vil ikke løse nogen af de kriser, som palæstinenserne dér oplever. Disse protester er Hamas' måde at fjerne opmærksomheden fra sit eget svigt med hensyn til at forbedre levevilkårene for de mennesker, som lever under dens undertrykkende regimente.

  • Den eneste måde, palæstinenserne kan bevæge sig fremad på, er ved at protestere imod deres uduelige ledere i Selvstyret og Hamas. Mange palæstinensere er imidlertid bange for at ytre sig imod deres ledere på Vestbredden og i Gazastriben. Hvordan kan en palæstinenser ytre sin modstand mod Abbas, når Selvstyret arresterer og chikanerer dem, der som meget som vover at slå kritiske kommentarer op på Facebook? Hvordan kan en palæstinenser i Gazastriben kritisere Hamas, når han eller hun ved, at det kan bringe hans/hendes liv i fare?

  • Den 9. april vil israelerne på ny fejre demokratiet ved at afgive deres stemme i et frit og demokratisk valg. Imens må palæstinenserne markere endnu et år med diktatorisk styre og forfejlet ledelse og fortsat nøjes med at drømme om overhovedet at komme i nærheden af en stemmeboks.

novelty fakes
Siden sin ikrafttræden i 1994 har det Palæstinensiske Selvstyre kun afholdt to valg til den palæstinensiske lovgivende forsamling (PLC): det første i 1996 og det andet i 2006. PLC vælges kun for fire år, men den politiske rivalisering mellem de palæstinensiske fraktioner har blokeret for enhver enighed om afholdelse af valg til tiden. Billedet: PLC-bygningen i Ramallah den 28. januar 2006, tre dage efter det seneste valg. (Foto ved Zharan Hammad/Getty Images)

Israelerne skal efter planen i stemmeboksen den 9. april for at vælge et nyt parlament (Knesset). Det vil være det femte landsdækkende valg i Israel siden 2006.

Palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben har derimod ikke afholdt et eneste valg til deres parlament (Palestinian Legislative Council, PLC) siden 2006.

Siden sin ikrafttræden i 1994 har det Palæstinensiske Selvstyre kun afholdt to valg til sin lovgivende forsamling: det første i 1996 og det andet i 2006. PLC vælges kun for fire år, men den politiske rivalisering mellem de palæstinensiske fraktioner har blokeret for enhver enighed om afholdelse af valg til tiden.

Siden 1994 har palæstinenserne også kun afholdt to præsidentvalg: det første i 1996 og det andet i 2005. Yasser Arafat vandt det første valg med 88,2% af stemmerne. Hans eneste modkandidat var Samiha Khalil, en fremtrædende kvindelig velgørenhedsarbejder, som kun fik 11,5% af stemmerne.

af Giulio Meotti  •  16. Marts 2019

  • "EU synes udelukkende at interessere sig for atomaftalen og handelsforbindelser. Det foregiver, at regimet er legitimt og at iranerne ikke har andre muligheder end at leve under tyranni". — Alireza Nader fra New Iran, gengivet af Benjamin Weinthal, Fox News.

  • "Det faktum, at ayatollahen havde henrettet tusindvis af mennesker, heriblandt mange skribenter og digtere, siden han tog magten i Teheran, havde kun fremkaldt en let irettesættelse fra vestlige regeringer og meningsdannere... Med fatwaen mod Rushdie troede vi, at hele verden ville mobilisere imod ayatollahen og gøre hans regime til en international paria. Der skete intet af den art". — Amir Taheri, tidligere chefredaktør ved Irans førende avis, Kayhan.

  • Det værste er, at Europas højeste domstol nu reelt har overtaget Khomeinis forestilling om blasfemi. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde for nylig, at dommen mod en østrigsk kvinde for at kalde islams profet for "en pædofil" ikke udgjorde et brud på hendes ytringsfrihed. "Blasfemi" i sharia-forstand er nu blevet et magtfuldt våben til at kvæle og undertrykke ytringsfriheden.

fake voter id card download
Lederen af Irans islamiske revolution, ayatollah Ruhollah Khomeini, afbildet i 1979. (Foto ved Asadollah Chahriari/Keystone/Getty Images)

"Med et blik på fremtiden har ayatollah Khomeini udtalte sit håb om at vise verden, hvad en ægte islamisk regering kan udrette på sit folks vegne", skrev professor Richard Falk fra Princeton University under den gryende iransk-islamiske revolution i 1979. Han var en af de mange vestlige intellektuelle, som i en blanding af misforståelse og naivitet støttede ayatollah Ruhollah Khomeinis regime. Disse døve, vestlige sekularister overgav sig til trylleriet fra de iranske præster, som netop har fejret 40-årdagen for deres regime. Det er her passende at minde offentligheden om, at Khomeini tilrettelagde sin islamiske revolution fra Neauphle-le-Château, en landsby godt 30 km uden for Paris.

af Bassam Tawil  •  11. Marts 2019

  • Det er værd at notere, at de medlemmer af Hamas og Islamisk Jihad, som blev dræbt under deres deltagelse i voldshandlingerne nær grænsen mellem Gaza og Israel, ikke mødte frem klædt i militæruniformer eller medbringende deres våben. I stedet deltog mændene fra Hamas og Islamisk Jihad i de ugentlige protester klædt i civilt tøj. De foregav at være almindelige og uskyldige civile, som protesterede mod den økonomiske krise i den Hamas-styrede Gazastribe.

  • Mens de var i Cairo, fortsatte Hamas' og Islamisk Jihads ledere med at sende tusindvis af kvinder og børn ud for at deltage i voldelige angreb på israelske soldater. Disse ledere er ligeglade med deres kvinders og børns sikkerhed og velfærd. Tværtimod; jo flere døde kvinder og børn, desto bedre. På den måde kan de beskylde Israel for at dræbe uskyldige civile og ophidse flere palæstinensere til at slutte sig til jihaden imod jøderne.

  • De, der opfordrer kvinder og børn til at tage del i en voldelig konfrontation med den israelske hær, bør holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser. Det er på tide, at det internationale samfund påbyder Hamas og Islamisk Jihad og de andre terrorgrupper i Gazastriben at holde op med at skjule sig bag kvinder og børn og at holde op med at bruge disse som menneskelige skjolde i deres jihad for at udslette Israel.

Billedet: En gruppe palæstinensere under en opstand ved grænsehegnet til Israel den 14. maj 2018. To af de unge mænd gør sig klar til at angribe israelske soldater med stenslynger. (Foto ved Spencer Platt/Getty Images)

Dengang Hamas indledte sine ugentlige demonstrationer langs grænsen mellem Gazastriben og Israel for 10 måneder siden, sendte de i begyndelsen deres mænd og familiemedlemmer ud for at deltage i protesterne. Men få uger senere befalede Hamas sine folk til at holde sig væk fra grænsen, efter at mange var blevet opdaget og dræbt af den israelske hær. Flertallet af de mænd, der var blevet dræbt under voldshandlingerne, tilhørte gruppens militære gren, Izaddin al-Qassam. Andre tilhørte den militære gren i en anden terrorgruppe, nemlig Islamisk Jihad.

af Judith Bergman  •  10. Marts 2019

  • Facebooks topchef Mark Zuckerberg virker nu til mere end nogensinde før at være opsat på censur. Han beskrev i et nyligt notat, der var formuleret med kedelig, bureaukratisk uklarhed, sin plan om at modarbejde "indhold i gråzonen" – et begreb, der virker så meningsløst, at det kan omfatte alt, hvad Zuckerberg og Facebook nogen sinde måtte ønske at censurere.

  • Wall Street Journal udgav den 8. januar en artikel, hvori det bemærkes, at ledelsen i Facebook – og Twitter – fjernede aktivisten Laura Loomer fra deres platforme efter at have modtaget klager fra den administrerende direktør for Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling ved San Francisco-bugten: Zahra Billoo. Hvad Facebook ikke fortæller, er, at CAIR var medsammensvorne ved den største terrorfinansierede sag i amerikansk historie. CAIR er desuden blevet betegnet som en terrororganisation af De Forenede Arabiske Emirater.

  • Billoo selv har ifølge Jihad Watch "i Tweets, der fortsat er offentligt tilgængelige... udtrykt sin opbakning til et islamisk kalifat og sharia lov. Hun hævder endvidere i flere tweets, at Islamisk Stat befinder sig på samme moralske niveau som amerikanske og israelske soldater, og tilføjer, at 'vores tropper er involveret i terrorisme'".

  • Facebook ser dog ud til at være "kreativt" selektive i forhold til hvordan de vælger at følge deres egne regler. I et fransk fængsel blev en indsat, der er identificeret som Amir, i november anklaget for at offentliggøre propaganda for Islamisk Stat fra sin fængselscelle ved hjælp af en indsmuglet telefon. Facebook havde åbenbart ikke bemærket noget.

Hændelser i den senere tid illustrerer hvordan Facebook – der tidligere har kæmpet for blasfemilove – fortsætter sin "sharia censur" hvad angår indhold, de tilsyneladende bedømmer til at være i modsætning til deres "fællesskabsregler".

Wall Street Journal udgav den 8. januar en artikel, hvori det bemærkes, at ledelsen i Facebook – og Twitter – fjernede aktivisten Laura Loomer fra deres platforme efter at have modtaget klager fra den administrerende direktør for Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationers (CAIR) afdeling ved San Francisco-bugten: Zahra Billoo. Hvad Facebook ikke fortæller, er, at CAIR var medsammensvorne ved den største terrorfinansierede sag i amerikansk historie. CAIR er desuden blevet betegnet som en terrororganisation af De Forenede Arabiske Emirater.

Det bør dog ikke komme som en overraskelse, at ledelsen i CAIR kan opnå en sådan magt over de sociale medier. Sam Westrop fra Islamist Watch skriver:

af Bassam Tawil  •  8. Marts 2019

  • Protester blandt palæstinensere i Libanon vil næppe vække opmærksomhed i det internationale samfund, herunder de såkaldte pro-palæstinensiske grupper, som især er aktive på universiteterne i USA, Canada og andre steder.

  • De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er villige til at ytre sig imod den dårlige behandling, som palæstinensere udsættes for fra deres arabiske brødre. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at forsvare kvinders og homoseksuelles rettigheder under Hamas i Gazastriben. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at advokere for demokrati og ytringsfrihed for de palæstinensere, som lever i de undertrykkende regimer Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og Hamas i Gazastriben. De virkelig "pro-palæstinensiske" grupper er dem, der er rede til at fordømme Libanon for dets racistiske og diskriminerende foranstaltninger mod palæstinensere, levende såvel som døde.

  • At skjule sig på et universitet og udspy sit had imod Israel gør ikke en "pro-palæstinensisk." Det gør blot en til endnu en Israel-hader. Vil de "pro-palæstinensiske" grupper lytte til nødråbene fra de mennesker i Libanon, som de påstår at repræsentere?

En palæstinenser, som forsøger at føre en sæk cement eller andre byggematerialer ind i en flygtningelejr, bliver udsat for arrestation, forhør, retsforfølgelse ved en militærdomstol og en bøde. Denne umenneskelige og urimelige praksis finder sted i Libanon. (Kilde til byggepladsbillede: iStock)

En palæstinenser, som forsøger at føre en sæk cement eller andre byggematerialer ind i en flygtningelejr for at bygge et hus, bliver udsat for arrestation, forhør, retsforfølgelse ved en militærdomstol og en bøde.

Finder dette sted i Gazastriben? Nej. Sker det på Vestbredden? Nej. Denne umenneskelige og urimelige praksis finder sted i et arabisk land, hvor der bor mere end 500.00 palæstinensere: Libanon.

Ydermere straffer dette forbud mod indførelse af byggematerialer ikke kun de levende, men også de døde. Palæstinenserne siger, at på grund af dette forbud kan de ikke finde sten og cement nok til at bygge grave.

De elendige forhold for palæstinenserne i Libanon bliver ofte ignoreret af såvel det internationale samfund som de større vestlige medier. De eneste palæstinensere, som det internationale samfund synes at kere sig om, er dem der bor på Vestbredden og i Gazastriben – dem, hvis trængsler man kan dadle Israel for.

af Judith Bergman  •  3. Marts 2019

  • Europarådet betragter måske Åbergs vellykkede bestræbelser på at anmelde svenske landsmænd til politiet for angivelige tankeforbrydelser som et eksempel til efterfølgelse for andre europæiske lande?

  • Pensionisten forklarede under forhøret: "Jeg var vred, da jeg læste om, hvordan det fungerede med indvandrere, og hvordan de undgår straf for alt, hvad de gør. De bliver frifundet, selv om de stjæler og gør andre ting. Det er uretfærdigt, at dem, der begår grove forbrydelser, kan gå fri...." Pensionisten sagde, at hun ikke ville have skrevet det, som hun gjorde, hvis hun havde vidst, at det var ulovligt. Hun handlede øjensynlig ud fra en illusion om, at hun stadig levede i et demokrati. Hun fik i januar en bøde på 4.000 svenske kroner (2.800 kr.). Hun lever af en månedlig pension på blot 7.000 svenske kroner (4.900 kr.).

  • De svenske myndigheder kan tydeligvis ikke, eller vil ikke, retsforfølge eller dømme de jihadister, som de så generøst byder velkommen til landet; men de har ingen skrupler over at sigte og retsforfølge harmløse ældre pensionister. Man kunne tilføje, at en kultur, der respekterer hjemvendte IS-krigeres menneskerettigheder mere end rettighederne for ældre kvinder, der er bange for dem, er en fortabt kultur.

ph pictures
Mens den svenske sikkerhedstjeneste forsikrer offentligheden om, at den vil gøre "endnu mere" for at begrænse fremvæksten af terrormiljøer i Sverige, forværrer den svenske regering problemet ved at byde hjemvendte IS-jihadister velkommen tilbage i landet. (Billedkilde: iStock)

"Voldsfremmende islamistisk ekstremisme udgør i øjeblikket den største trussel mod Sverige" forlød det den 15. januar i en pressemeddelelse fra den svenske sikkerhedstjeneste (Säpo). "Terrortruslen er fortsat på et forhøjet niveau: 3 på en skala, der går til 5. Det indebærer, at en terrorhandling kan finde sted", sagde Säpos leder Klas Friberg.

"For at imødegå terrortruslen vil sikkerhedstjenesten fremover arbejde endnu mere strategisk for at begrænse ekstremistmiljøernes fremvækst. Det kan dreje sig om at tage sig af [omhänderta] personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, eller i samarbejde med andre myndigheder arbejde hårdere for at sikre sig, at disse individer bliver retsforfulgt for andre forbrydelser – eller får beskåret deres muligheder."

af Bassam Tawil  •  2. Marts 2019

  • Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, vil et kommende, amerikansk sponsoreret, globalt topmøde, der skal drøfte Mellemøsten og Iran, "bringe snesevise af lande fra hele verden sammen, fra Asien, fra Afrika, lande på den vestlige halvkugle, også Europa, Mellemøsten, selvfølgelig."

  • Den palæstinensiske strategi bygger nu på at ophidse araberne imod deres egne ledere. Budskabet til araberne fra Abbas og hans embedsfolk lyder således: "I må tilslutte jer vores kampagne for at forhindre vore ledere i at slutte fred med Israel. I bør fordømme enhver leder, der søger normalisering med Israel, som en forræder."

  • Andre ledende palæstinensiske embedsmænd er gået endnu længere og har advaret de arabiske lande om, at enhver form for normalisering med Israel vil blive opfattet som forræderi.

  • Det vil nu vise sig, om de arabiske lande giver efter for den seneste palæstinensiske ophidselses- og skræmmekampagne.

ids pay
Som en del af "anti-normaliseringskampagnen" lægger de palæstinensiske ledere pres på de arabiske lande for at få dem til at boykotte et amerikansk sponsoreret, globalt topmøde, der skal drøfte Mellemøsten og Iran. Ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo (midt i billedet), vil topmødet "bringe snesevis af lande fra hele verden sammen, fra Asien, fra Afrika, lande på den vestlige halvkugle, også Europa, Mellemøsten, selvfølgelig." (Foto ved Spencer Platt/Getty Images)

De palæstinensiske ledere har for nylig optrappet deres bestræbelser på at forhindre de arabiske lande i at normalisere deres forhold til – eller ligefrem underskrive fredsaftaler med – Israel.

Kampagnen er opstået på baggrund af nogle rapporter om stadig varmere relationer mellem Israel og nogle af de arabiske lande, herunder den israelske premierminister Benjamin Netanyahus seneste besøg i Oman.

Fredsspøgelset mellem de arabiske lande og Israel er blevet til et mareridt for de palæstinensiske ledere. I stedet for at bekymre sig om at opbygge en bedre fremtid – som palæstinenserne har et desperat behov for – arbejder de palæstinensiske ledere febrilt på at stikke en kæp i hjulet for ethvert forsøg på at føre de arabiske lande tættere på Israel.

af Judith Bergman  •  26. Februar 2019

  • Der er bare den hage ved det, at dette angiveligt noble initiativ kommer fra en organisation, der allerede i adskillige år har udøvet censur i Europa

  • Håndbogens retningslinier tilsiger, at journalister skal "sørge for ikke yderligere at stigmatisere begreber som "muslim" og "islam" ved at forbinde dem med bestemte handlinger... Tillad ikke ekstremisters påstande om at handle "i islams navn" at stå uimodsagt. Understreg... de muslimske samfunds diversitet... videreformidl information om hadefulde kommentarer vendt mod muslimer, når det er nødvendigt og har nyhedsværdi." Retningslinierne beder med andre ord journalister om at misinformere offentligheden.

  • Dette er den samme Europa-Kommission, der for ganske nylig udtrykte sin kritik af Østrigs tilbagetrækning fra FN's "Globale aftale for sikker, ordentlig og regelmæssig migration". Aftalen fastsætter, at medier, der ikke bakker op om FN's migrationsdagsorden, ikke vil være berettiget til at få offentlig støtte. Hvordan stemmer det overens med "fuldt ud at respektere Europas fundamentale principper for ytringsfrihed, en fri presse og pluralisme"?

EU har lanceret en omfattende Handlingsplan for bekæmpelse af Desinformation. Dens formål er tilsyneladende, ifølge en nylig pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen, at "beskytte sine demokratiske systemer og offentlige debatter og i betragtning af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og en række nationale og lokale valg, som vil blive afholdt i medlemsstaterne inden 2020".

I juni 2018 mødtes ledere fra EU's medlemslande i Det Europæiske Råd og opfordrede Europa-Kommissionen til "at præsentere... en handlingsplan i december 2018 med specifikke forslag til en koordineret reaktion fra EU over for udfordringen med desinformation..." Det er denne handlingsplan, som Kommissionen offentliggjorde den 5. december.

Handlingsplanen fokuserer på fire områder:

  1. Forbedret påvisning af desinformation (Europa-Kommissionen afsatte 5 millioner euro til dette projekt og forventer tilsyneladende, at medlemslandene også bidrager på nationalt plan).

af Judith Bergman,ph pictures  •  19. Februar 2019

  • Rapporten bemærker, at de anvendte tekster opfordrede til, at homoseksuelle mænd blev stenet til døde eller kastet ud fra bygninger, og beskrev jøder som "korrupte, onde og forræderiske personer".... Skrifterne, fortsatte rapporten... opfordrede til "krig" imod alle personer, som ikke følger sunni islam. — Fra en nylig rapport af den belgiske stats sikkerhedstjeneste.

  • "[D]et vigtigste princip i jihad er at bekæmpe ikketroende og aggressorer... Væbnet jihad bliver en individuel pligt for hver eneste muslim." — Fra en undervisningsmanual anvendt i belgiske moskeer, ifølge en lækket efterretningsrapport.

  • Den slags manualer, bemærkede rapporten, er bredt tilgængelige "takket være de ubegrænsede økonomiske og teknologiske midler hos missionsapparatet i Saudi-Arabien og andre Golfstater." Manualerne var ikke kun blevet fundet i Belgien, tilføjede rapporten, men også i nabolandene.

I maj måned myrdede Benjamin Herman, en kriminel som var konverteret til islam i fængslet, tre mennesker (herunder to politibetjente) i Liège, Belgien, under en 48-timers udgang. Senere skød og sårede han yderligere fire politibetjente, mens han råbte "Allahu Akbar." Billedet: Bycentrum i Liège. (Billedkilde: iStock)

Belgien, med sin velmente velkomst til nyankomne fra Mellemøsten, står nu med en vedvarende terrortrussel og en "bølge af jihadisme", ifølge en ny rapport, udgivet af den belgiske stats sikkerhedstjeneste (VSSE) den 30. november. Hovedårsagen til disse nyerhvervelser, fortæller rapporten, er den fortsatte islamiske radikalisering af indsatte i de belgiske fængsler og risikoen for, at terrordømte kaster sig ud i terrorhandlinger, når de har afsonet deres straf og er tilbage i gaderne.

"I de kommende år," fastslår rapporten, "vil VSSE være tvunget til at bruger særlig opmærksomhed på at overvåge indsatte, dømt for terrorisme, [efter at de er blevet] sendt tilbage til friheden". Rapportens forfattere fortæller ikke, hvor mange radikaliserede indsatte der findes i Belgien; kun at der i september 2018 var 130 indsatte dømt for terrorisme eller anbragt "i forvaring i forbindelse med terrorvirksomhed".

af Khaled Abu Toameh  •  17. Februar 2019

  • Hvis normalisering med Israel i Det Palæstinensiske Selvstyres øjne er "forræderi," en "forbrydelse" og en "stor politisk og national synd," kan Trumps regering meget vel spilde både sin tid og sin prestige på en fredsplan, der rummer forestillinger om fred mellem de arabiske lande og Israel, i det mindste i denne omgang.

  • For at opnå fred med Israel må de palæstinensiske ledere forberede deres befolkning – og alle arabere og muslimer – på fred og kompromis med Israel, og ikke, som de gør nu, præcis det modsatte. At udskamme og fordømme arabere, som besøger Israel, er næppe måden at forberede nogen på fred eller muligheden af et kompromis.

  • I mellemtiden ville Trumps regering og det internationale samfund gøre palæstinenserne en virkelig tjeneste, hvis de begyndte at interessere sig for angrebene på de borgerlige frihedsrettigheder, herunder en fri presse, på Vestbredden og i Gazastriben. At holde de palæstinensiske ledere ansvarlige for deres systematiske overgreb mod borgerlige frihedsrettigheder, deres angreb på journalister og deres opflammen til had er den eneste måde, hvorpå man kan give de stærkt behøvede moderate og pragmatiske palæstinensere og arabere mod til at ytre sig.

best fake id sites 2017
Samtidig med at Det Palæstinensiske Selvstyre fortsætter med at arrestere og skræmme palæstinensiske journalister på Vestbredden, fører dets trofaste tilhængere tillige en kampagne imod arabiske journalister, som drister sig til at besøge Israel. (Billedkilde: iStock)

Samtidig med at Det Palæstinensiske Selvstyre fortsætter med at arrestere og skræmme palæstinensiske journalister på Vestbredden, fører dets trofaste tilhængere tillige en kampagne imod arabiske journalister, som drister sig til at besøge Israel.

Alene i januar måned arresterede Selvstyrets sikkerhedsstyrker ni palæstinensiske journalister, ifølge den palæstinensiske komité for støtte til journalister (Palestinian Committee for Supporting Journalists).

En af journalisterne, Yousef al-Faqeeh, 33 år, reporter for den London-baserede Quds Press News Agency, blev varetægtsfængslet den 16. januar. Den 27. januar bestemte en palæstinensisk domstol, at al-Faqeeh skulle forblive fængslet i 14 dage. Hans familie har sagt, at de stadig ikke ved, hvorfor han blev arresteret.

af Guy Millière  •  16. Februar 2019

  • Den tredie gruppe er meget stor: Det er resten af befolkningen. Overklassen behandler dem som irriterende dødvægt og har ingen forventninger til dem, bortset fra tavshed og underdanighed. Gruppens medlemmer har ofte svært ved at få pengene til at række. De betaler skat men kan se, at en voksende andel anvendes til at støtte de selvsamme mennesker, der fordrev dem fra deres forstadshjem.

  • Macron ser ikke umiddelbart ud til at ville anerkende, at disse mennesker overhovedet eksisterer.

  • Da Macron sænkede skatterne for de mest velhavende men øgede afgifterne for "de perifære" med brændstofafgifter, blev det opfattet som dråben, der fik bægeret til at flyde over – oven i hans arrogante nedladenhed.

  • "Dem, der i dag protesterer, angriber ikke politiet. Men i stedet for at nedtrappe volden får politiet ordrer, der presser dem til at blive mere voldelige. Jeg bebrejder ikke politiet. Jeg bebrejder dem, der gav dem ordrerne." -- Xavier Lemoine, borgmester i Montfermeil, en by i Paris' østlige forstæder, hvor urolighederne i 2005 var ekstremt ødelæggende.

Politibetjente i håndgemæng med en demonstrant fra De Gule Veste den 18. december 2018 i Biarritz i Frankrig. (Foto: Gari Garaialde/Getty Images)

Lørdag den 26. januar 2019. Demonstranter fra "De Gule Veste" samledes i de største byer i Frankrig. Mobiliseringen var usvækket. Befolkningens opbakning er faldet en smule, men den er stadig enorm (60%-70% ifølge meningsmålinger). Det mest gennemgående slogan er uændret siden den 17. november 2018: "Macron skal træde tilbage". Et andet slogan kom til i december: "Folkeafstemning om borgernes initiativ".

Regeringen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har gjort alt, hvad de kunne for at knuse bevægelsen. De har forsøgt med fornærmelser og injurier, og de har sagt, at demonstranterne både var "oprørske mennesker", der ønskede at omstyrte institutionerne, og fascistiske "brunskjorter". Den 31. december beskrev Macron dem som "hadefulde menneskemængder". Tilstedeværelsen af enkelte antisemiter førte til, at en regeringstalsmand (ukorrekt) beskrev hele bevægelsen som værende "antisemitisk".

af Alan M. Dershowitz  •  6. Februar 2019

  • De Forenede Nationer ofrer flere resurser – tid, penge og afstemninger – på det palæstinensiske problem end på alle andre undertrykte gruppers krav tilsammen. Nogle af disse andre grupper kan ikke engang få en høring i FN.

  • Palæstinensernes lidelser, som ikke tåler sammenligning med andre gruppers lidelser, har stort set været selvpåførte. De kunne have haft en stat, uden besættelse, hvis de havde accepteret Peel Kommissionens Rapport i 1937, FNs Delingsplan i 1947, Clinton-Barak-tilbuddet i 2000-2001, Ehud Olmerts tilbud i 2008. De afviste alle disse tilbud – og reagerede med vold og terrorisme – fordi disse ville have betydet, at de skulle acceptere Israel som det jødiske folks nationalstat – noget de stadig er uvillige til at gøre den dag i dag.

  • Den palæstinensiske ledelses ønske om, at der ikke skal eksistere en jødisk stat, har altid været større end dens ønske om, at der skal eksistere en palæstinensisk stat.

  • Michele Alexander påstår, at der foregår en lovfæstet diskrimination af israelske arabere. Virkeligheden er, at israelske arabere har flere rettigheder end arabere noget sted i den muslimske verden. De deltager i frie valg, har deres egne politiske partier, taler åbent imod den israelske regering og modtager positiv særbehandling ved israelske universiteter. Hun siger, at der findes "veje kun for jøder," hvilket er en kategorisk løgn.

Alan Dershowitz. (Foto ved John Lamparski/Getty Images for Hulu)

af Bassam Tawil  •  3. Februar 2019

  • Abbas og den palæstinensiske ledelse forsøger tydeligvis at trække Israel ind i en religiøs konflikt med alle muslimer, ikke kun palæstinensere. Tempelbjerget er blevet deres yndlingsplatform for spredning af blodbagvaskelser.

  • Hvis nogen besudler helligdommens ukrænkelighed, er det Abbas og hans repræsentanter på Vestbredden.

  • Hvis Israel forhindrede en palæstinenser i at træde ind i en helligdom på grund af hans klædedragt, ville de udenlandske journalister, som er udstationerede i Jerusalem og Tel Aviv, være ilet til stedet for at interviewe manden og fortælle verden, at Israel krænker religionsfriheden. Dette er endnu et eksempel på, hvordan medierne ser gennem fingre med palæstinenserne og giver dem mulighed for at fortsætte deres ondskabsfulde opflammen imod Israel.

Den palæstinensiske opflammen og kyniske udnyttelse af en helligdom til at udbrede løgne og blodbagvaskelser bliver knap nok bemærket af de brede medier i Vesten. (Foto af Stephanie Keith/Getty Images)

Palæstinenserne bruger fortsat Tempelbjerget, på arabisk kendt som Haram al-Sharif, i Jerusalem som platform for opflammen imod Israel i almindelighed og jøder i særdeleshed.

Denne opflammen, som begyndte efter, at jødiske turister fik tilladelse til at genoptage deres besøg på helligdommen i 2014, har siden antaget forskellige former. De jødiske besøg ved helligdommen var suspenderet i flere år under opstanden den Anden Intifada, som brød ud i september 2000.

Siden 2014 har det Palæstinensiske Selvstyres ledelse, herunder præsident Mahmoud Abbas, leveret en hidtil uset bølge af opflammen imod Israel og jøder i protest mod besøgene på Tempelbjerget.

I 2015 erklærede Abbas, at palæstinenserne "ikke vil tillade jøder med deres beskidte fødder at besudle vores Al-Aqsa Moske."

af Soeren Kern  •  28. Januar 2019

  • Afgørelsen åbner døren for lovliggørelse af sharia-baserede børneægteskaber i Tyskland, og den er en af et voksende antal tilfælde, hvor tyske domstole bevidst eller ubevidst fremmer etableringen af et parallelt islamisk retssystem i landet.

  • "Tyskland kan ikke både være imod børneægteskaber internationalt og samtidigt være for sådanne ægteskaber i deres eget land. Man kan ikke gå på kompromis med barnets interesser i denne sag. (...) Det handler om den forfatningsmæssigt fastlagte beskyttelse af børn og mindreårige!" — Winfried Bausback, bayersk lovgiver, der var med til at udarbejde lovforslaget mod børneægteskaber.

  • "Vi burde tænke over endnu en ting: Domme afsiges "i folkets navn". Folket har gennem sine repræsentanter i forbundsdagen tydeligt givet udtryk for, at det ikke længere vil anerkende børneægteskaber." – kommentator Andreas von Delhaes-Guenther.

fake id best website
Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof), der er Tysklands højeste ret, har afgjort, at en ny lov imod børneægteskaber kan være forfatningsstridig fordi alle ægteskaber, herunder sharia-baserede børneægteskaber, er beskyttet af Tysklands grundlov. Foto: forbundsdomstolens bygning i Karlsruhe, Tyskland. (Billedkilde: Andreas Praefcke/Wikimedia Commons)

Forbundsdomstolen (Bundesgerichtshof, BGH), der er Tysklands højeste ret inden for civil- og strafferetlig jurisdiktion, har afgjort, at en ny lov mod børneægteskaber kan være forfatningsstridig fordi alle ægteskaber, herunder sharia-baserede børneægteskaber, er beskyttet af Tysklands grundlov (Grundgesetz).

Afgørelsen åbner døren for lovliggørelse af sharia-baserede børneægteskaber i Tyskland, og den er en af et voksende antal tilfælde, hvor tyske domstole bevidst eller ubevidst fremmer etableringen af et parallelt islamisk retssystem i landet.

Sagen omhandler et syrisk par – en 14-årig syrisk pige gift med sin 21-årige fætter – der kom til Tyskland, da migrantkrisen toppede i august 2015. Ungdomsforsorgen (Jugendamt) nægtede at anerkende deres ægteskab og adskilte pigen fra hendes mand. Da manden lagde sag an, dømte en familieret i Aschaffenburg til fordel for ungdomsforsorgen, der hævdede at være pigens værge.

af Kenneth Levin  •  22. Januar 2019

  • Bortcensureret fra dagens universiteter er diskussionen af en anden, i flere henseende konkurrerende intersektionalitet: den om de fælles, intersektionelle vanskeligheder for ofrene for vor tids islamistiske aggression, herunder terrorisme.

  • Hamas' aktører har trænet i Sudan og samarbejdet med sudanske styrker, herunder også dem der har deltaget i folkedrabet i Darfur. Det er denne organisation, hvis tilhængere er de førende folk bag universiteternes intersektionalitets-/boykotkampagne og som er blevet moralens vogtere i forbindelse med universiteternes politiske korrekthed.

  • Blandt de dræbte i Tvillingetårnene den 11. september var 215 sorte (136 mænd, 79 kvinder). Andre afro-amerikanere er siden blevet myrdet i islamistisk inspirerede terrorangreb i Californien og Florida og andre steder og har lige så stor risiko for at blive ofre for sådanne terrorangreb i fremtiden som alle andre. Men en indsats for at forhindre og minimere virkningerne af sådanne angreb vejer tilsyneladende ikke tungere for Black Lives Matter, når den afvejes i forhold til dyrkelsen af en anti-israelsk agenda, end den gør for SJP og andre Hamas-forbundne grupper.

  • Den "intersektionalitet," som dyrkes på universiteterne og uden for disse af Hamas/SJP og deres medløbere, søger, i jagten på den anti-israelske agenda, at aflede opmærksomheden fra det islamistiske stormløb og dets fortsatte barbari over for befolkninger i Afrika, Asien og Amerika.

Begrebet "intersektionalitet" blev markedsført af den afro-amerikanske akademiker Kimberlé Crenshaw i 1989 som betegnelse for den situation, hvor en person er underlagt mere end én slags fordomme. Crenshaw opfattede sig selv som et potentielt offer for både anti-sort racisme og kvindehad og levede dermed i en intersektionel blanding af disse to typer af fordomme. De senere år har begrebet vundet indpas på mange amerikanske universiteter som betegnelse for noget andet: nemlig de formodede fælles, "intersektionelle" eller sammenvævede vanskeligheder for raceprægede og etniske grupper – foruden kvinder og seksuelle minoriteter – som er ofre for hvid, mandlig racisme og dennes historie præget af imperialisme, kolonialisme, udbytning og slaveri.